Hvad er psykoterapi

Psykoterapi er grundlæggende en psykologisk model for læring, forandring, psykologisk modning og udvikling af dig selv.

Individuel psykoterapi

Der kan være mange forskellige grunde til at gå i psykoterapi. De fleste opsøger en psykoterapeut, fordi der er noget i deres liv, som går dem på og forringer deres livskvalitet, og dermed har et ønske om at få støtte og hjælp til at ændre det uhensigtsmæssige.

Her nævner jeg blot nogle af de årsager som kan ligge til grund for et psykoterapeutisk forløb:

personligt udviklingsforløb, depression, stress, mindreværd, generthed, mobning, angst, tvangstanker, traumatisk opvækst, udviklings- og relationelle traumer, traumer generelt, livskriser, kriser i parforholdet, sorg, alvorlig sygdom (fysisk og psykisk), spiseforstyrrelser, misbrug etc.

Men psykoterapi, er også til dig som ønsker at lære mere om dig selv så du får en platform at udvikle dig ud fra hvad – også i dit professionelle virke.

Parterapi – Emotionsfokuseret terapi

Oplever I at jeres Parforhold og samliv er svært at få til at hænge sammen på en sådan måde at der er plads til jer begge i forholdet.

Emotions Fokuseret Terapi (EFT) er en god model til at få taget hul på den fælles vanskelige samtale. Der er ingen Parforhold som ikke oplever problemer i perioder, det er helt normalt men hvis problemerne fylder så meget at I har svært ved at føle kærligheden mellem jer – så tillad jer at søge professionel hjælp.

Der kan være mange forskellige årsager til at vores samliv ikke lige går som vi forestillede os, det kan være sygdom, misbrug, økonomi, børn, arbejde osv.

Måske er I afklaret og enige om at I ikke skal være et par fremover, men i denne situation kan det være godt at få talt sammen på en konstruktiv og værdig måde da det at gå fra hinanden ofte er en følelsesmæssig rutsjetur hvorfor det vil være godt at få repareret jeres relationen på en sådan måde at i begge kommer gennem bruddet uden for mange følelsesmæssige skrammer.

At være et par, er vi på mange forskellige måder i løbet af vores liv, vi er kærlighedspar, bedste venner, vi er par i forhold til mor eller far, søskende og når vi er på arbejde, indgår vi også i parrelationer.

Når vi indgår i en parrelation, indgår vi som os selv. Det betyder at vi er 2 mennesker som er rundet af den måde vi blev opdraget på som børn, de oplevelser vi har fået, positive som negative, de hændelser vi har været udsat for, kulturen i vores stamfamilie – eller sagt på en anden måde; Du kommer som dig og din partner kommer som sig. Netop det at vi er forskellige er ofte det som vi bliver tiltrukket af. Du kender det sikkert, det at blive tiltrukket af en person som har det som du syntes du selv mangler. Men lige netop dette gør det også udfordrende for os når forelskelsen har lagt sig.

Hvis vi er for forskellige, kan det blive svært at være sammen over tid hvis vi ikke får hjælp til at forstå hvad der er på spil i hinanden.

Kort om EFT-metoden:

Metoden er en af de få metoder til parterapi, hvis effekt er videnskabeligt undersøgt og efterprøvet. Den har for indeværende den højeste effekt og den laveste tilbagefaldsrate og er godkendt af American Psychological Association (APA) som evidensbaseret.

Forskning viser, at ca. 75% af parrene bevæger sig fra frustrationer og konflikter til et trygtog vitalt parforhold, og 90% af parrene oplever markante forbedringer.

EFT har også i en række undersøgelser bevist sin effekt i arbejdet med par, hvor én eller begge har traumer eller omsorgssvigt med sig i bagagen, samt for par der kæmper med effekterne af utroskab.

Du kan læse mere om metoden ved at besøge Dansk Center for emotionsfokuseret terapi www.dkceft.dk

Libratum er latin og betyder At balancere.

Kontakt mig

OM

Jeg er uddannet psykoterapeut MPF og har flere års erfaring i samtaleforløb med mennesker, som oplever at livet ikke helt har udformet sig som ønsket.

Læs mere

FIND

KONTAKT

Bettina Lund-Strøier
Mobil:+45 22 30 52 80
Email:libratumterapi@gmail.com